Regler for vagtplan og arbejdstid i Danmark – opdateret 2026

Senest fagligt gennemgået: 19. september 2026 · Kilder: arbejdstidsloven, arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynet (se nederst)

Kort svar: En vagtplan i Danmark skal overholde arbejdsmiljølovens krav om 11 timers sammenhængende hvile i døgnet og et ugentligt fridøgn, arbejdstidslovens loft på gennemsnitligt 48 timer om ugen (over 4 måneder), de særlige regler for natarbejde og for unge under 18 år – og siden 1. juli 2024 skal arbejdsgiveren desuden registrere hver medarbejders daglige arbejdstid. Varslingsfrister og tillæg står ikke i loven, men i overenskomsterne. Herunder får du reglerne, hvad de betyder i praksis, og hvilke brancher der har særlige regler.

Arbejdstidsloven og arbejdsmiljøloven – de grundlæggende regler

Reglerne om arbejdstid findes to steder. Arbejdstidsloven (lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004, senest ændret ved lov nr. 89 af 30. januar 2024 med virkning fra 1. juli 2024) gennemfører EU's arbejdstidsdirektiv og indeholder 48-timers reglen, reglerne om natarbejde og kravet om tidsregistrering. Arbejdsmiljølovens §§ 50–51 indeholder reglerne om 11 timers hvile og ugentligt fridøgn, som Arbejdstilsynet fører tilsyn med. Lovene gælder for lønmodtagere; medarbejdere, der selv tilrettelægger deres arbejdstid (fx visse ledere), kan være undtaget, hvis det udtrykkeligt fremgår af ansættelseskontrakten.

Maksimal ugentlig arbejdstid: 48 timer

En medarbejder må i gennemsnit ikke arbejde mere end 48 timer om ugen. Gennemsnittet beregnes over en referenceperiode på som udgangspunkt 4 måneder. Det er ikke et maksimum pr. enkelt uge – en medarbejder kan godt arbejde 55 timer i én uge, så længe gennemsnittet over perioden ikke overstiger 48 timer.

I praksis betyder det, at en periode med mange ekstra vagter og overarbejde skal efterfølges af en periode med lavere arbejdstid, så gennemsnittet holder sig under grænsen.

Kan 48-timers grænsen fraviges? Kun i et snævert tilfælde: Efter arbejdstidslovens § 4 a kan en medarbejder indgå en individuel "opt-out"-aftale om at arbejde op til gennemsnitligt 60 timer om ugen, men kun hvis medarbejderen er omfattet af en overenskomst om rådighedsvagter i samfundskritiske funktioner (fx sundhedsvæsenet), og overenskomstens parter har åbnet for det. Medarbejderen kan altid trække aftalen tilbage med rimeligt varsel. En almindelig arbejdsgiver og medarbejder kan altså ikke bare aftale sig ud af 48-timers reglen.

Tidsregistrering: krav siden 1. juli 2024

Arbejdstidslovens § 4 b kræver, at arbejdsgiveren har et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til at registrere hver medarbejders daglige arbejdstid. Formen er fri – et regneark er nok – men medarbejderen skal kunne se sine egne registreringer, og oplysningerne skal gemmes i 5 år efter udløbet af den referenceperiode, de vedrører. Afviger den faktiske arbejdstid ikke fra den planlagte, kan registreringen efter Beskæftigelsesministeriets fortolkning bestå i, at vagtplanen bekræftes.

Hvad betyder det for vagtplanen? En vagtplan er planlagt tid, ikke registreret tid. Brug vagtplanen som udgangspunkt, og notér afvigelser (overarbejde, tidligere fri, sygdom) dag for dag, så I altid kan dokumentere den faktiske arbejdstid. Undtaget fra registreringskravet er kun "selvtilrettelæggere", hvor det står i ansættelseskontrakten, at lovens §§ 3, 4 og 5 ikke gælder.

Hviletid: Minimum 11 timers sammenhængende hvile

Læs den uddybende guide til 11-timers reglen med beregner og undtagelser →

Dette er den mest praktisk relevante regel for den daglige vagtplanlægning: Inden for hver periode på 24 timer skal der efter arbejdsmiljølovens § 50 være 11 timers sammenhængende hvile. Hvileperioden kan i visse tilfælde nedsættes til 8 timer (fx ved holdskifte eller efter aftale mellem overenskomstparterne), men det kræver hjemmel i reglerne eller overenskomsten. Reglen gælder uanset om der er tale om to dagvagter, en dagvagt efterfulgt af en aftenvagt, eller en aftenvagt efterfulgt af en morgenvagt.

Eksempel: En medarbejder der slutter sin aftenvagt kl. 23:00 om aftenen, må tidligst møde ind til næste vagt kl. 10:00 næste morgen. En dagvagt der starter kl. 07:00 er altså i strid med reglerne.

Ugentlig hvileperiode: 24 sammenhængende timer pr. uge

Efter arbejdsmiljølovens § 51 har medarbejdere inden for hver periode på 7 døgn ret til et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode – i praksis altså mindst 35 sammenhængende timers frihed (24 + 11). Fridøgnet skal så vidt muligt ligge på en søndag og så vidt muligt samtidig for alle ansatte, men det er ikke et absolut krav – i brancher med weekenddrift kan fridøgnet ligge på en hverdag. I mange overenskomster er retten til fridage specificeret mere præcist end i loven.

Natarbejde: Max 8 timers gennemsnit pr. 24 timer

Natperioden er efter arbejdstidsloven et tidsrum på mindst 7 timer, som omfatter tidsrummet kl. 00:00–05:00; er der ikke aftalt andet i overenskomsten, er natperioden kl. 22:00–05:00. En natarbejder er en person, der normalt arbejder mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden, eller som arbejder mindst 300 timer i natperioden inden for 12 måneder. Natarbejdere må i gennemsnit ikke arbejde mere end 8 timer pr. 24-timers periode, beregnet over 4 måneder. For natarbejde der indebærer særlig risiko for helbredet, er grænsen 8 timer pr. dag – ikke som gennemsnit.

Pauser

Efter arbejdstidslovens § 3 har en medarbejder med mere end 6 timers daglig arbejdstid ret til en pause. Loven fastsætter ikke pausens præcise varighed (det gøres typisk i overenskomsten), men den skal give medarbejderen mulighed for at sætte sig ned og restituere. I mange overenskomster er pausen sat til 30 minutter og er betalt. Læs mere om pauser – også på 12-timers vagter →

Varsling af vagtplaner og ændringer

Se også: Hvor lang tid før skal man kende sin vagtplan? – varslingsregler i detaljer →

Arbejdstidsloven fastsætter ingen specifik varslingsregel for ordinære vagtplaner. Det er i stedet overenskomsterne der bestemmer, hvornår vagtplanen skal udmeldes og hvad der gælder ved ændringer:

Typiske varslingsfrister efter overenskomst

• HORESTA (hotel, restaurant, turisme): Vagtplanen skal typisk udmeldes 4–6 uger frem. Ændringer med kortere varsel kan udløse kompensation.
• HK Handel (detailhandel, kontor): Arbejdstidsplanen skal normalt foreligge mindst 4 uger frem. Spontane ændringer – dvs. ændringer af allerede udmeldt plan – er typisk varslet med 4 dages frist.
• 3F (transport, rengøring, industri): Afhænger af det specifikke overenskomstområde. Rengøringsoverenskomsten og serviceoverenskomsten har typisk 4 ugers varsel.
• FOA og DSR (pleje og sundhed): Turnusplaner varsles normalt 4–8 uger frem. Aftalte planer kan kun ændres med medarbejderens accept eller mod kompensation.

Uden for overenskomstdækning gælder ansættelsesbevises bestemmelser og funktionærloven (for funktionærer). Som tommelfingerregel: give altid minimum 4 ugers varsel.

Ændringer i vagtplanen – dine rettigheder

Når vagtplanen er udmeldt og en medarbejder har indrettet sig efter den, kan arbejdsgiveren ikke ændre den ensidigt uden konsekvenser. Generelt gælder:

• Ændringer med kort varsel (under overenskomstens frist) kan udløse kompensation til medarbejderen – typisk et tillæg eller ekstra fridag.
• Merarbejde (arbejde ud over det planlagte) afspadseres eller betales som overarbejde med tillæg ifølge overenskomsten.
• Indkaldelse på fridag er typisk kompensationsberettiget – hvad enten det er kontant tillæg eller kompenserende frihed afhænger af overenskomsten.

Overenskomster – branchespecifikke regler

Overenskomsterne supplerer og skærper Arbejdstidslovens minimumskrav. De fleste overenskomster giver medarbejderne bedre rettigheder end loven alene. Her er de vigtigste branchespecifikke regler:

Detailhandel – HK Handel

HK Handel-overenskomsten (bl.a. med Dansk Erhverv og SMV Danmark) er en af de mest udbredte i Danmark. Den fastsætter:

• Normal arbejdsuge: 37 timer (fuldtid)
• Søndagsåbent: Kun muligt for virksomheder der har søndagsåbent-aftale. Søndagsarbejde kompenseres med tillæg.
• Aftentillæg fra kl. 17:00 eller 18:00 på hverdage (præcist tidspunkt afhænger af den specifikke aftale)
• Lørdagseftermiddagstillæg og søndagstillæg

Hotel, restaurant og turisterhvervet – HORESTA og 3F

HORESTA-overenskomsten dækker en af de mest fleksible brancher i Danmark – med sæsonudsving, varierende åbningstider og weekenddrift som norm:

• Ugentlig normaltid er typisk 37 timer men kan variere
• Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden er mulig inden for overenskomstens rammer
• Tillæg for arbejde efter kl. 22:00 og på søndage og helligdage
• Vagtplanen kan tilrettelægges fleksibelt – men medarbejderne skal kende den i rimelig tid

Rengøring og service – 3F Serviceoverenskomsten

• Arbejdet er typisk tidligt morgen eller sent aften – mange rengørere er natarbejdere efter lovens definition
• Tillæg for arbejde uden for normal dagtid
• Særlig opmærksomhed på 11-timers hviletidsreglen ved rengøring i to skifts (morgen og aften)

Pleje og sundhed – FOA og DSR

• Tillæg for aften-, nat-, weekend- og helligdagsvagter
• Rådighedstjeneste (bagtjeneste) tæller delvist i arbejdstidsopgørelsen
• Minimumsbemanding og kompetencekrav er lovregulerede og kontraktuelle krav

Unge under 18 år

Se også: Arbejdstid for unge under 18 – alle regler og eksempel på vagtplan →

Unge under 18 år er omfattet af arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om unges arbejde (ny bekendtgørelse fra 1. januar 2026). Reglerne afhænger af alder, og om den unge har afsluttet 9. klasse:

• 15–17-årige, der har afsluttet 9. klasse: max 8 timer om dagen og 40 timer om ugen. Arbejdstiden skal ligge mellem kl. 6 og 22 (eller kl. 7–23); i fx bagerier, landbrug, hoteller og restauranter kan tidsrummet gå til kl. 24. Mindst 12 timers sammenhængende hvile i døgnet.
• 13–14-årige (eller unge, der ikke har afsluttet 9. klasse): højst 2 timer på skoledage og 12 timer i skoleuger; i skoleferier højst 7 timer om dagen og 35 timer om ugen. Kun arbejde mellem kl. 6 og 20. Mindst 14 timers sammenhængende hvile i døgnet.
• Pause: mindst 30 minutter, hvis den daglige arbejdstid overstiger 4,5 timer.
• Fridøgn: to sammenhængende fridøgn om ugen, så vidt muligt inkl. søndag.
• Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde.

Konsekvenser ved overtrædelse

Det er ikke uden risici at bryde reglerne for arbejdstid:

• Kompensationskrav: Medarbejderen kan kræve kompensation for ulovlige vagtplaner, herunder overarbejdsbetaling og tillæg.
• Fagforeningens reaktion: Fagforeninger som FOA, DSR, HK og 3F overvåger overenskomsterne og kan reagere på vegne af medarbejdere.
• Arbejdstilsynet: Arbejdstilsynet fører tilsyn med Arbejdstidsloven og kan ved gentagne eller grove overtrædelser udstede påbud, forbud eller politianmelde.
• Ansvar i det civile retssystem: Varige helbredsskader som følge af systematisk overtrædelse af hviletidsregler kan i yderste konsekvens medføre erstatningsansvar.

Trin-for-trin: Sikr at din vagtplan overholder reglerne

1. Kend din overenskomst – find ud af hvilken overenskomst der gælder for dine medarbejdere, og hvad den siger om varsling, tillæg og særlige regler.
2. Tjek hviletiden – gennemgå vagtplanen og sikr, at der er min. 11 timers hvile mellem alle vagter for alle medarbejdere.
3. Opgør ugentlige timer – er der nogen der nærmer sig 48-timers grænsen i gennemsnit? Kend referencerperioden for din overenskomst.
4. Tjek natarbejdere – arbejder nogen af dine medarbejdere regelmæssigt nat? Tjek at de ikke overstiger 8 timers gennemsnit pr. nat-periode.
5. Varsél til tiden – send vagtplanen ud inden for den frist overenskomsten kræver. Standardanbefalingen er minimum 4 uger frem.
6. Dokumentér ændringer – ændringer i en allerede udmeldt vagtplan bør dokumenteres og eventuel kompensation registreres.
7. Hav tvivl? Spørg – din arbejdsgiverorganisation (Dansk Erhverv, SMV Danmark, HORESTA, RLTN osv.) kan rådgive dig gratis om reglerne for din branche.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Arbejdstidsloven – lovbekendtgørelse nr. 982 af 12. august 2024 (Retsinformation, gældende sammenskrivning)
• Lov nr. 89 af 30. januar 2024 om ændring af arbejdstidsloven – tidsregistrering (§ 4 b) og opt-out (§ 4 a), i kraft 1. juli 2024
• Arbejdsmiljøloven §§ 50–51 om hvileperiode og fridøgn (Retsinformation) og Arbejdstilsynet: Regler om arbejdstid og hvileperiode
• Arbejdstilsynet: Regler for unge under 18 år og ny bekendtgørelse om unges arbejde (1. januar 2026)

Denne side er generel information og erstatter ikke konkret juridisk rådgivning eller din overenskomst. Tjek altid den gældende overenskomst, og spørg din arbejdsgiverorganisation eller fagforening i tvivlstilfælde.